Klubmodul henter siden
Opstartslejr 2019/2020
Tilmeldingsfrist er overskredet

Opstartslejr for alle ungdomsspillere

U9-U19 i LBK 9.-11. august 2019
både ikke-holdspillere og holdspillere!

 

Så er det blevet tid til vores opstartslejr den 9.-11. august. Vi mødes fredag aften kl. 18.30 i hallen, og kører på til søndag middag kl. 12.00. Husk at spise aftensmad hjemmefra fredag.
Lejren vil byde på både masser af sjov og seriøs badminton samt andre spændende aktiviteter, så meld dig til uanset om du er nybegynder eller en mere erfaren spiller!

Vi overnatter sammen i opvarmningshallen - husk liggeunderlag og sovepose. Derudover skal du have indendørs og udendørs sko med, masser af spilletøj og drikkedunk.

Er man nervøs for at sove i klubben, er det muligt at sove hjemme, hvis blot man giver besked om dette. Der kommer muligvis natløb fredag eller lørdag - har man spørgsmål til det, kan man henvende sig til træner Peter Arvedsen.

Prisen for lejren er 750 kr.
Beløbet dækker 4 måltider (morgenmad, frokost, aftensmad, morgenmad), et par sunde mellemmåltider, bolde og trænere.

Der gives rabat på 200 kr. såfremt man vælger at hjælpe med forplejning og øvrige opgaver. Dette noteres ved tilmelding:

· Morgenmad inkl. servering/oprydning – lørdag og søndag

· Frokost inkl. servering/oprydning – lørdag

· Frugt og boller inkl. servering/oprydning – fredag, lørdag og søndag

· Aftensmad inkl. servering/oprydning – lørdag

· Putning/overnatning med de mindre børn – fredag og lørdag aften. Vi kan kun tilbyde overnatning til U9/U11 børn, såfremt vi har min. 1 forælder og gerne 2 til at sove i sovesalen med dem.

Lørdag aften vil der være mulighed for at købe lidt slik, så tag max. 30 kr. med.


I år arbejder vi på at få lavet et flot t-shirt i god kvalitet, der er inkluderet i prisen. Størrelse skrives ved tilmelding.


Tilmelding sker via hjemmeside under arrangementer og tilmeldingsfrist er fredag d. 21. juni.

Husk forældremøde søndag kl. 12 i forbindelse med afslutning. Kl. 13 siger vi farvel og på gensyn til træning.

Er der spørgsmål træffes vi på LBK4ever@yahoo.com, Maria Jespersen 25295985

Mange hilsner USU (Ungdomsudvalget) og trænerne

Tilmeldte
52 /100
Tilmeldingsfrist
24.06.2019
Tidspunkt
09.08.2019 kl. 18.30 - 11.08.2019 kl. 12.00
Sted
Engelsborghallen.