Senior
Lyngby Badminton Klub har fem seniorhold som deltager i DBFs holdturnering.
 
I seniortruppen er der en god blanding mellem unge og lidt ældre.
 
Som medlem i LBKs seniorafdeling er det vigtigt, at du er forberedt på at være en del af fællesskabet. Det er lige meget om du er 3. holdsspiller eller 1. holdsspiller - alle er sidestillet, og tager et fælles ansvar for, at vi har en velfungerende klub, hvor det sociale går hånd i hånd med det sportslige. 

Når sæsonen starter, er der en række opgaver, som skal løftes af truppen. Det værende holdledere, planlægning af sociale arrangementer mm. Alt dette gennemgås og fordeles på sæsonens første spillermøde, så det er vigtigt, at man deltager, så man selv kan være med til at vælge hvordan man vil bidrage.

I løbet af sæsonen er der en del holdkampe - det er fra LBKs side essentielt, at man spiller disse holdkampe. Derfor bedes du som det første notere dig alle kampene og sikre at du kan spille dem. Har du problemer med at finde datoerne så spørg holdlederne, eller en af de andre spillere, de vil altid gerne hjælpe. Eventuelle afbud skal meldes til trænerteamet, så snart det er muligt.
 
Ønsker du at være en del af LBKs seniorafdeling kontakt da kontoret eller den givne udvalgsformand.